Små 9 tons lysestager fra Kina til Skørping
Brugskunst ApS har købt ovennævnte parti lysestager fra Trust Industry Co. i Kina. Varerne er købt FOB Shanghai af Trust Industry Co. det betyder at Trust Industry Co. skal afholde alle omkostninger til varerne er lastet ombord på skibet i Shanghai.
LOG MAN kontakter Trust Industry Co. for at få bekræftet, hvornår varerne er klar til afskibning. Så snart datoen er kendt, finder vi en skibsafgang umiddelbart efter. LOG MAN beder Trust Industry om at kontakte vores agent i Shanghai for at aftale alt det praktiske i forbindelse med oplastningen af containeren.
Containeren afskibes fra Shanghai, og LOG MAN sørger for at rederiet udskriver B/L, Bill of Lading, transportdokumentet, som er nøglen til lasten. Dette udleveres i første omgang til Trust Industry Co., og når Brugskunst ApS har betalt Trust Industry Co. for varerne, sender Trust Industry Co. B/L samt alle øvrige dokumenter til LOG MAN/Brugskunst ApS.
Ca. 30 dage senere ankommer containeren til Hamburg, hvor LOG MAN har arrangeret importfortoldning i Danmark, vi udfærdiger et tolddokument fra Hamburg til Padborg så importfortoldning forskydes fra Hamburg til Padborg.
LOG MAN har en general aftale med Container Trucking ApS omkring kørsel med containers. Container Trucking ApS bookes til at afhente container i Hamburg med stop i Padborg for indfortoldning. Derefter leveres container direkte til Brugskunst ApS lager i Skørping, hvor containeren tømmes.
Under hele forløbet koordinerer LOG MAN opgaverne mellem de involverede parter. Vi sikrer at B/L indleveres rettidigt til rederiet, så lasten kan udleveres i Hamburg. Samtidig sendes de øvrige dokumenter til brug for importfortoldning til SKAT.
LOG MAN aftaler leveringstidspunkt med Brugskunst ApS og sender instruktion til Container Trucking ApS med oplysninger om, hvor containeren skal afhentes i Hamburg, samt om hvor og hvornår containeren skal leveres til destinationen.
Work done.